Mandag, 19. november 2012 — af af Preben Petersen

Video: Kronprins Haakon på glatis

Kronprins Haakon
Kronprins Haakon
Foto: AOP
Den norske kronprins prøvede i weekenden kræfter med curling. Se her, hvordan det gik.

Kronprins Haakon elsker, som mange andre nordmænd, de traditionelle vintersportsgrene, som Norge altid har klaret sig flot i internationalt. I weekenden prøvede han kræfter med en af sportsgrenene i Lillehammer Curlinghal.

Anledningen var, at kronprinsen er medlem af den hovedbestyrelse, der har ansvaret for afviklingen af ungdoms-OL i Lillehammer i 2016, og efter bestyrelsens første møde ventede et par af Norges unge curlinghåb på at lære kronprinsen at spille curling.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Målet med instruktionen er, at kronprinsen kan glide direkte ind på landsholdet, hvis det skal være, lød det kækt.

Kronprins Haakon indrømmede, at han havde prøvet at spille curling én gang før, og det var måske årsagen til, at det gik ganske fint. Kronprinsen blev efterfølgende hyldet af de unge curlingspillere med et par curlingbukser, der nok skal vække opsigt.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden