Video: Kronprinsesse Mette-Marit cykler på arbejde
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at men bevæger sig 30 minutter om dagen. Nogen har dog svært ved at hive 30 minutter ud af deres travle hverdag for at motionere. Derfor gjorde kronprinsesse Mette-Marit forleden et slag for, at man burde cykle til og fra arbejde og dermed få den anbefalede mængde motion, da hun cyklede fra hjemmet i Skaugum til slotspladsen i Oslo.
Mette-Marit cyklede sammen jmed repræsentanter fra "Vi cykler på arbejde"-kampagnen og andre, som støttede sagen til slotspladsen, hvor hun havde sørget for boller og kaffe til de morgenfriske cyklister.
Kampagnens mål er at få så mange som muligt til at vælge en form for transport, der kræver fysisk aktivitet, når man skal på arbejde fx at cykle eller gå.
Kronprinsessen kørte forrest i et raskt tempo, og hun havde selvfølgelig en flot cykelhjelm på.