30. sep. 2011
Af af Preben Petersen

VIDEO: Se Norges kongelige børn lege med flagermus

Marius holder en flagermus, mens hans søskende prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus kigger på.
Marius holder en flagermus, mens hans søskende prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus kigger på.
Foto: Fra Youtube
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits tre børn på opdagelse i deres egen have.

Det norske kronprinspar, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, demonstrerer endnu en gang deres åbenhed og vilje til at bruge moderne, sociale medier i et forsøg på at komme tættere på den norske befolkning. I går lagde parret således en video ud på deres Youtube-kanal, hvor man kan se børnene, 14-årige Marius, 7-årige Ingrid Alexandra og 5-årige Sverre Magnus, tage sig af nogle af de mange flagermus, der bor i familiens have på Skaugum Slot.

Det er norske NRK, der har filmet børnene, mens de holder og fodrer flagermusene, og senere går børnene ud i haven og sætter flagermusekasser op i træerne for at give flagermusene gode forhold.

Kronprinsparret og deres børn bor i det område af Norge, hvor der er flest forskellige flagermusearter, og der blev hængt 40 flagermusekasser op i haven.

Læs mere om: