
Vidne i retten: Marius Borg Høiby kom med overraskende udtalelse om sin far

Det er ikke meget, offentligheden har set eller hørt til Marius Borg Høibys biologiske far, Morten Borg.
Han blev dog nævnt kort i retten torsdag, som var retsdag nummer syv, da et vidne var i skranken for at fortælle om, hvad der efter vedkommendes opfattelse var foregået i Lofoten, hvor Marius Borg Høiby er tiltalt for at have voldtaget en kvinde.

Ifølge Bild fortalte vidnet, hvordan Marius Borg Høiby i mangel af kokain tyede til at drikke voldsomt, hvilket ændrede hans personlighed markant.
Og ifølge vidnet kom Marius Borg Høiby med en yderst interessant bemærkning:
– Fordi far (Morten Borg, red.) sad i fængsel, blev jeg, som jeg er, skulle kronprinsessesønnen have sagt ifølge vidnet.
Vold, spritkørsel og kokainbesiddelse
Kronprinsesse Mette-Marit fik Marius sammen med Morten Borg i 1997. De to mødte hinanden, da hun boede i et kollektiv i Lillestrøm.
Morten Borg har flere straffesager bag sig og er blandt andet dømt for vold, spritkørsel og fik i 1991 en fængselsdom for kokainbesiddelse.



