
Deler billeder fra sygehuset: Sådan har sultan det efter operation

Søndag blev Bruneis monark, 79-årige sultan Hassanal Bolkiah, opereret.
I en pressemeddelelse oplyser premierminister nu, at sultanen har fået et nyt, højre knæ, og at han efter operationen har været indlagt nogle dage.

Sultanen blev udskrevet onsdag den 21. januar, og med var hans hustru dronning Saleha.
Premierministerens kontor har på Instagram delt en række billeder, hvor man kan se en smilende sultan stå ved sin hospitalsseng med en stok i den ene hånd.
Ydermere oplyses det, at sultanen takkede de ansatte på Jerudong Park Medical Center for "fremragende behandling".
Lægerne forventer, at Bruneis sultan skal rekonvalescere i to måneder. Han vil stadig passe sine pligter som statsoverhoved, men skrue ned for sine offentlige optrædener.
Brunei er en mikrostat, som ligger på den nordlige del af øen Borneo. Øen deles mellem Malaysia, Brunei og Indonesien.



