
Endnu en forlovelse i Liechtenstein: Viste sig sammen til prinsessebryllup

I weekenden stod den på prinsessebryllup i Liechtenstein, da prinsesse Marie Caroline blev gift med Leopoldo Maduro Vollmer.
Det strømmede til med gæster til St. Florin-katedralen i Vaduz, og heriblandt var et par, som netop er blevet forlovede.

Lukas von Lattorff, der er prinsesse Tatjanas ældste søn og dermed fætter til prinsesse Marie Caroline, er nemlig blevet forlovet med grevinde Marie von Wilczek, og de viste sig efter annonceringen af deres forlovelse for første gang offentligt sammen til weekendens bryllup, skriver Point de Vue.
Prinsesse Tatjana er arveprins Alois' yngste og eneste søster, og hun er dermed faster til prinsesse Marie Caroline, der blev gift lørdag.
Nu kan prinsesse Tatjana så se frem til, at hendes ældste af hendes syv børn også snart skal giftes.
Der er ifølge Point de Vue endnu ikke fastsat en dato for brylluppet mellem Lukas von Lattorff og Marie von Wilczek.
