15. aug. 2024
Af Christinna Braun

Prinsesse Sophie og prins Ludwig er blevet forældre: Afslører lille søns navn

Prinsesse Sophie og prins Ludwig af Bayern.
Prinsesse Sophie og prins Ludwig af Bayern.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Prinsesse Sophie og prins Ludwig af Bayern er blevet forældre til en lille dreng.

Storken er landet i Wittelsbach-familien i Tyskland.

Prins Ludwig og prinsesse Sophie af Bayern er blevet forældre for første gang, skriver Haus Bayern på Instagram.

Parret har fået en lille dreng, som blev født den 6. august 2024, og han har allerede fået sine navne, oplyses det.

”Prins Rupprecht Theodor Maria blev født den 6. august 2024 i München. Mor og barn har det godt, og den unge familie nyder nu deres første dage sammen”, skriver Haus Bayern på Instagram.

Prins Ludwig af Bayern nedstammer fra en af ​​de ældste tyske aristokratiske familier og ligeledes er tipoldebarn af den sidste konge af Bayern, Ludwig 3.

Ludwig og Sophie blev gift sidste år ved et drømmebryllup i München, hvor intet mindre end 700 gæster deltog i ceremonien i byens katolske kirke.

Læs mere om: