14. feb. 2018
Af Karina Didriksen

Rumæniens kronprinsesse Margarita i sorg over prins Henriks død: Han var sjov og generøs

Prinsesse Margarita.
Prinsesse Margarita.
Foto: ALL OVER PRESS
Prinsesse Margarita af Rumænien og hendes mand, Radu, havde et nært forhold til prins Henrik, og de mindes hans humørfyldte personlighed.

Den rumænske kronprinsesse Margarita har udtrykt stor sorg over sin gode ven prins Henriks død.

I en meddelelse fra det rumænske kongehus lyder det, at både hun og hendes ægtemand, Radu, havde et nært forhold til prinsen, som gik bort tirsdag den 13. februar.

Prins Henrik var varm og generøs

"Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Margarita og resten af den kongelige familie har med stor sorg modtaget nyheden om prins Henriks død.

Kronprinsesse Margarita og prins Radu var ofte sammen med regentparret, og de nød prins Henriks kærlighed, varme og generøsitet.For et par år siden modtog ægteparret en personlig invitation fra prins Henrik om at tilbringe nogle dage på Fredensborg Slot.

Personligt brev til dronning Margrethe

I morges skrev kronprinsesse Margarita et personligt brev til dronning Margrethe.

Den rumænske kongefamilie vil altid huske prins Henrik for hans generøse, talentfulde og humoristiske personlighed”.

Må han hvile i fred”.

Har mistet begge forældre

68-årige kronprinsesse Margarita bor i Schweiz med sin rumænskfødte gemal. De har ingen børn.

Hun er datter af den danskfødte dronning Anne af Rumænien, som døde i 2016.

I december mistede kronprinsesse Margarita sin far, eks-kong Michael, der blev 96 år.

https://imgix.billedbladet.dk/7.08218177.jpg
Foto: All Over

Læs mere om: