Supermodel fik prins ved eventyrbryllup
Det var et bryllup så eventyrligt som i 1001 nats eventyr, da den 24årige amerikanske supermodel Kendra Spears i weekenden blev gift med prins Rahim, den ældste søn af den persiske milliarder og væddeløbshesteejer prins Aga Khan IV.
Kendra Spears and prins Rahim blev forlovet i april – Aga Khan offentliggjorde den lykkelige begivenhed på sin hjemmeside - og brylluppet blev afholdt i traditionel muslimsk stil i Bellerive slottet i Geneve i Schweiz, skriver Mail Online.
Kun familien og et par nære venner fik dog lov at komme med til den private vielse på Château de Bellerive, der ligger med eksotisk udsigt over Geneve-søen i alpelandet.
Den amerikanske supermodel Kendra Spears – kendt fra bl.a. Diane von Furstenberg og Prada reklamer – er ikke den første kendte model der bliver gift ind i den royale familie. Prins Rahims farfar var således gift med Hollywood divaen Rita Hayworth, og den 74-årige Aga Khan var indtil 2011 gift med den tyske popstjerne Gabriele Renate Homey.
Prince Rahims lillebror har også været gift med den amerikanske model Kristin White.
Kendra Spears skal efter brylluppet nu tituleres prinsesse Salwa Aga Khan.