Prins Carl Philips kæreste holder fødselsdag
Den svenske prins Carl Philips kæreste Sofia Hellqvist kan sætte 28 lys i fødselsdagslagkagen i dag, skriver Svensk Damtidning.
Forholdet mellem Carl Philip og Sofia Hellqvist blev offentligt kendt i januar 2010, og i sommeren 2011 bekræftede det svenske hof, at parret bor sammen i en femværelsers villalejlighed i Djurgården i Stockholm.
Dog har der endnu ikke været tale om forlovelse mellem Carl Philip og Sofia, selv om mange har gættet på, hvornår prinsen ville falde på knæ.
Efter prinsesse Madeleines forlovelse med Chris O'Neill i efteråret meddelte Carl Philip og Sofia ifølge Svensk Damtidning til den svenske avis Expressen:
- Vi er meget glade for prinsesse Madeleine og Christopher O'Neills forlovelse, og vi dementerer, at vi skulle gå i samme tanker om en forlovelse. Vi føler ingen stress, men har det rigtig godt og nyder vores forhold, som det er i dag.