22. jun. 2009
Af af Ulrik Ulriksen / Jan Bergman
Prins Joachim til rock med vennerne
Joachim med vennerne Oscar Siesbye, Martin Friis, Christian Scherfig og Jesper Melchior til AC/DC-koncert i Parken.
Foto: Ole Bjørk
Rockprinsen gik til koncert med vennerne, mens Marie blev hjemme og passede lilleprinsen.
En forventningsfuld prins Joachim dukkede i god tid op til AC/DC koncert i Parken, hvor Flemming Østergaard tog imod. Flere timer før det legendariske rock-orkester gik på scenen, var prinsen på plads.
- Jeg har været fan i lang tid. I 1988 fangede AC/DC min interesse, og jeg har ikke mistet den siden. De er fantastiske, sagde rockprinsen, før han sammen med vennerne Oscar Siesbye, Martin Friis, Christian Scherfig og Jesper Melchior, gik rock-amok i Parken sammen med 48.000 andre ellevilde AC/DC-fans.