19. jun. 2009
Af af Annelise Weimann

Prinsesse Isabella charmerede farfars gæster

Isabella sendte skælmske øjekast til de mange tilskuere, der var mødt op for at hylde hendes farfar. Hun havde også fået en erindringsmønt i sølv med blåt bånd i anledning af prins Henriks fødselsdag.
Isabella sendte skælmske øjekast til de mange tilskuere, der var mødt op for at hylde hendes farfar. Hun havde også fået en erindringsmønt i sølv med blåt bånd i anledning af prins Henriks fødselsdag.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den lille prinsesse var et bedårende syn, da hun under paraden på slotspladsen opførte sin egen lille dans på slottets trappe.

Prinsesse Isabella er en rigtig lille dansemus. Det viste hun på sin farfars fødselsdag, da hun midt på slotstrappen løftede op i skørterne og dansede rundt. Det skete under paraden i slotsgården, og det var sikkert musikken, der inspirerede hende.

Isabella kunne slet ikke holde sig stille, da den spillede op. Hun trak ud i kjolen, drejede sig rundt og viste snart, hvor dygtig hun er til at danse. Hun snurrede gang på gang, og nød uden tvivl den opmærksomhed hendes dans medførte, for det var tydeligt, at omgivelserne fulgte nøje med.

Da dansen var overstået, satte Isabella sig ned på trappen og rokkede videre til rytmerne, inden hun kravlede op på det øverste trin, hvor prins Christian stod. Han havde været ude at klatre, men nu var det tid til en pause for begge børnene.

Se alle de charmerende billeder i BILLED-BLADET denne uge.