22. mar. 2010
Af af Annelise Weimann
Prinsgemalen besøgte tsunami-hospital
Prins Henrik græd for de døde.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Prins Henrik besøgte det hospital i Thailand, hvor de danske ofre blev behandlet.
Prins Henrik blev dybt berørt, da han besøgte det hospital i Thailand, hvor de danske tsunami-ofre blev behandlet i 2004 og hilste på Jytte Leth, der overlevede katastrofen.
- Der er ingen tvivl om, at prins Henrik blev dybt berørt ved besøget på Bangkok Hospital i Phuket. Han fik tårer i øjnene, og bagefter trykkede han min hånd. Han kom for at takke for den hjælp, hospitalets ansatte havde ydet mange af de danske tsunami-ofre, og han var rystet, da han så en film om katastrofen og besøgte det tsunami-rum, der er indrettet på hospitalet med billeder fra ulykken. Han var virkelig meget bevæget, siger Jytte til BILLED-BLADET.