Se alle detaljerne: Prinsesse Athena i sød kjole fra parisisk mærke
Prinsesse Athena var fin i tøjet, da hun deltog i sin kusine prinsesse Isabellas konfirmation den 30. april.
Her var prinsesse Athena med sin far, prins Joachim, mor, prinsesse Marie, og storebror prins Henrik taget fra hjembyen Paris til Fredensborg for at deltage i festlighederne.
Den 10-årige prinsesse Athena tog dog lidt af Paris med til Danmark i form af sit fine outfit. Det skriver modebloggen UFO No More.
Prinsesse Athena var iført en hvid kjole med tilhørende bælte i blå og hvide striber fra det parisiske mærke Jacadi. Også prinsessens fine ballerinasko med rem er fra Jacadi.
Den lyse cardigan med hvide kirsebær er ligeledes fra et parisisk mærke, Bonpoint. Det er også her, hårbøjlen med den store blomsterdekoration er fra.
Se billederne af prinsesse Athenas fine konfirmationslook i galleriet over artiklen.