SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Victoria og Kate strålede til festmiddag
Med flot opsatte frisurer og iklædt vidunderlige aftenkjoler gjorde kronprinsesse Victoria og hertuginde Catherine indtryk under den britiske ambassadør David Cairns store middag i Stockholm.
Gravide hertuginde Catherine var denne aften raffineret i en sennepsfarvet silkekjole med blomsterprint og vidde ærmer, der ifølge magasinet Hello! er fra Erdem.
Glamourøs kronprinsesse Victoria
Dertil bar hertuginde Catherine høje stiletter og en matchende clutch.
Også kronprinsesse Victoria så glamourøs ud i en enkel, sort kjole med et langt, voluminøst ærme på den ene side og en strop på den anden fra svenske Stylein.
På de kongelige fødder glimtede gyldne pumps fra Dolce & Gabbana, og markante øreringe gav et ekstra pift til kronprinsesse Victorias festlook.
Prinser i smoking
Med til middagen var også prins Daniel og prins William, der begge var smarte i smoking.
Den britiske ambassadør havde udover de kongelige inviteret de svenske superstjerner Alicia Vikander og Stellan Skarsgaard, statsminister Stefan Löfven og andre medlemmer af regeringen og Riksdagen samt repræsentanter fra erhvervs- og kulturlivet.
Middagen fandt sted i forbindelse med prins William og hertuginde Catherines officielle besøg i Sverige.