Se kongehusets egne billeder af det norske kronprinspar hos prins William og prinsesse Kate
Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit har været på officielt besøg i Storbritannien fra 28. februar til 2. marts.
Her har de i løbet af dagene været på erhvervskonference, til kulturarrangement om litteratur og besøgt en lokal skatepark i London.
Det norske kongehus har selv skrevet således om besøgte i det britiske:
Kronprinsparret vil være på officielt besøg i London fra 28. februar til 2. marts 2023. Besøget markerer de historiske bånd og det gode forhold mellem Norge og Storbritannien. Storbritannien er en af vores vigtigste partnere og vores største eksportmarked.
Hovedformålet med besøget er at bidrage til øget erhverv samarbejde med fokus på den grønne industri og teknologiudvikling, samt at styrke energisamarbejdet. Der vil også være fokus på at fremme norsk litteratur og musik.
Torsdag morgen besøgte kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit Storbritanniens prins William og prinsesse Kate på Windsor Castle.
Her holdt de to kongelige par møde om grønne energiløsninger sammen med repræsentanter fra det norske erhvervsliv.
Se kongehusets egne billeder herunder.
De to kongelige par har et godt og varmt forhold til hinanden, og da prins William og prinsesse Kate (dengang hertuginde, red.) i 2018 besøgte kongefamilien i Norge, fik de lov opleve den norske natur.
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit tog det britiske prinsepar med til et ski-event i Holmekollen i Oslo, hvor de bl.a. overværede seje skiløbere udføre tricks og prøvede at lave mad over bål.
Billedet herunder er fra turen i 2018.