17. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Ballade i Spanien: Kongehuset i modvind

Kong Felipe, Leonor, Sofia og dronning Letizia
Kong Felipe, Leonor, Sofia og dronning Letizia
Foto: Ritzau/Scanpix
Der er stor ballade i Spanien efter et tv-indslag om kongeparrets ældste datter. Og den sag er ikke det eneste problem for kongehuset i denne tid.

I Spanien er det langt fra alle, der er begejstrede for kongehuset i denne tid.

Kritikken kan undertiden være på sin plads, men den kan dog også gå for langt og ramme den forkerte.

Fokus på Felipe og Letizias datter

Det skete forleden i forbindelse med et tv-indslag om kong Felipe og dronning Letizias 15-årige datter prinsesse Leonor, som skal studere i Wales.

Den landsdækkende tv-kanal RTVE bragte et indslag om Leonors fremtid i Wales, og indslaget blev ifølge mange seere serveret på en skidt måde.

Skidt indslag

RTVE vinklede på en meget ubehagelig måde nyheden om, at Leonor skal til Wales på studieophold.

Man valgte at bruge formuleringen: "Leonor forlader Spanien, præcis som sin farfar".

Dette refererer direkte til den enorme skandale med kong Juan Carlos, der har forladt Spanien, fordi han er unde anklage for korruption.

Skandale i kongehuset

Leonors farfar Juan Carlos mistænkes for at have modtaget 65 millioner Euro af det saudiarabiske kongehus uden at betale skat.

Pengene skulle være overført til en hemmelig konto i Panama og siden til en organisation, som Juan Carlos’ veninde Corinna Zu Sayn Wittgenstein er involveret i.

Ansvarlige er fyret

Det har nu fået alvorlige konsekvenser, at et par medarbejdere for RTVE-kanalen i forbindelse med tv-indslaget om prinsesse Leonor valgte at forbinde hendes studieophold i Wales med kong Juan Carlos’ skandalesag og selvvalgte ophold udenfor Spanien i Abu Dhabi.

RTVE lagde sig fladt ned og har nu fyret de ansvarlige for indslaget.

Kritik af kongehuset

Denne sag er ikke den eneste ærgerlige sag for kongehuset i disse dage.

Den spanske rapper Pablo Hasel er netop blevet anholdt af politiet, og årsagen er blandt andet, at han i sine tekster har rettet kritik mod kongehuset.

Dette har fået hans fans og mange spanske kulturpersonligheder op på barrikaderne, hvilket ikke er godt nyt for kongehuset.

Læs mere om: