10. jul. 2015
Af Juliane Olsen

BILLEDER: Dronning Letizia bar tre fantastiske beklædninger

I forbindelse med et officielt besøg fra det peruvianske præsidentpar viste dronning Letizia sig i løbet af én dag i tre fantastiske beklædninger.

Den 42-årige dronning Letizia af Spanien og hendes 47-årige mand, kong Felipe af Spanien, tog den 7. juli imod den peruvianske præsident Ollanta Humala Tasso og hans kone Nadine Heredia Alarcón i Madrid.

Ifølge royalista.com så den spanske dronning som altid fantastisk ud, da hun i første omgang havde iført sig en hvid kjole – men den viste sig at skulle blive den første ud af tre fantastiske beklædninger den dag.

Hun havde kjolen på, da hun og kong Felipe modtog præsidentparret på El Pardo Palace, og samtidig bar dronning Letizia hudfarvede stiletter fra Magrit og en kuverttaske af samme mærke.

LÆS MERE: Dronning Letizia overrasker med kort frisure

Dronning Letizia tog alle med storm

I anden omgang havde dronning Letizia valgt at iklæde sig en hvid silkebluse og en nederdel fra Hugo Boss med stiletter fra Prada, da hun skulle spise frokost med præsidentparret.

Begge gange sås dronningen med krøller i sit pagehår, og hendes makeup var lys og holdt i lette farver i det varme sommervejr.

Om aftenen kom så den store finale til gallamiddagen – her tog dronning Letizia alle med storm ved at være iklædt en gallakjole beklædt med krystaller fra yndlingsdesigneren Felipe Varela.

Læs mere om: