18. aug. 2023
Af Christinna Braun

De bedste billeder! Prinsesse Leonor sendt afsted på tre år lang uddannelse

Prinsesse Leonor begynder på sin tre år lange militæruddannelse. Klik videre for at se billederne. 
Prinsesse Leonor begynder på sin tre år lange militæruddannelse. Klik videre for at se billederne.
Foto: Ritzau Scanpix og MEGA
Spaniens prinsesse Leonor er nu blevet sendt godt afsted.

Tronfølgeren i Spanien, prinsesse Leonor på 17 år, er nu sendt afsted på en sand ”dronningeskole”.

Hendes forældre, kong Felipe og dronning Letizia, har tidligere udtalt i en pressemeddelelse, at den nye uddannelse er valgt med henblik på, at prinsesse Leonor er arving til den spanske trone.

Leonor begyndte den 17. august på første del af sin tre år lange militæruddannelse – præcis den samme uddannelse, som hendes far, kong Felipe, også tog i 80’erme.

Hun blev sendt godt afsted af sine forældre, Spaniens kongepar, og sin lillesøster, prinsesse Sofia, 16, og der blev ikke sparet på kram og smil, da familien vinkede farvel til Leonor.

Familien sender prinsesse Leonor godt afsted på militæruddannelse

Første del af uddannelsen er i skoleåret 2023-2024 og foregår i hæren på Academia General Militar de Zaragoza.

Året efter – 2024-2025 – er det i flåden, hvor prinsesse Leonor skal gå på den militære flådeskole, og efterfølgende skal hun ombord på skoleskibet Juan Sebastián de Elcano.

Prinsesse Leonors tredje skoleår – 2025-2026 – foregår i flyvevåbnet.

Om få uger bliver der helt tomt hjemme hos kong Felipe og dronning Letizia. Deres yngste datter, prinsesse Sofia, flyver nemlig også fra reden.

Hun flytter til Wales, hvor hun skal gå på den samme internationale skole, som storesøster Leonor også gik på.

”Deres majestæter Kongen og Dronningen meddeler, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Sofia, ligesom prinsessen af Asturien (prinsesse Leonor, red.), er blevet optaget på det internationale studieprogram ved United World Colleges uddannelsesinstitution ved UWC Atlantic College i Wales, Storbritannien,” skrev det spanske kongehus i en pressemeddelelse i februar.

Prinsesse Sofia skal dermed bo i Wales i de to år, uddannelsen varer.

I pressemeddelelsen fra det spanske kongehus stod yderligere, at udgifterne til prinsesse Sofias studie vil blive betalt fuldt ud personligt af kong Felipe og dronning Letizia. De to kurser vil ifølge pressemeddelelsen koste lidt over 600.000 danske kroner.

Hele pressemeddelelsen kan læses på spansk ved at klikke her.

Læs mere om: