
Dronning Letizia i Barbie-pink kjole og espadrillos

Den spanske kongefamilie var på kulturel familieudflugt tirsdag.
Kong Felipe, dronning Letizia, og døtrene, prinsesse Leonor og prinsesse Sofia, besøgte udstillingen "Paysage Miró" tirsdag eftermiddag i Mallorcas hovedstad, Palma.
Udstillingen hylder den spanske kunstner, Joan Miró, der er særligt kendt for sin karakteristiske surrealistiske stil, der ofte bestod af meget klare farver.
Den vogn var dronning Letizia da også hoppet ombord, da hun dukkede i en helt pink kjole, der ledte tankerne over på en barbiefigur.
Den finurlige kjole er fra Hugo Boss, og har navnet "Dalza."

Maxi-kjolen er fremstillet af poplin, som er et finribbet lærredsvævet stof. Kjolen har forskellige rynker og teksturer ved brystet, mens den nederste del er mere enkel med svaj.

Det skriver modebloggen UFO No More.
Som om en helt pink kjole ikke var nok, så havde Letizia også en taske i samme farve i hånden.

Kjolen og tasken tog meget opmærksomhed i sig selv, og derfor var dronningens andre accessoires mere afdæmpede.
Hun havde et par gyldne øreringe på samt et par espadrillos fra Espardenyes Torres.