16. jul. 2014
Af af Sarah Haagerup, royalista.com, oversat af Jeppe Frederiksen

Dronning Letizia mødte kræftpatienter

Dronning Letizia.
Dronning Letizia.
AOP
Den spanske dronning, som er dedikeret i kampen mod kræft, besøgte indlagte patienter i Marokko.

Det har været et par travle dage for dronning Letizia og kong Felipe, der nu er tilbage i Spanien efter to dage i Rabat i Marokko i selskab med kong Mohammed VI og hans smukke kone, prinsesse Lalla Salma.

I mange år har de spanske kongelige haft et stærkt forhold til deres royale venner i udlandet, og dette besøg forstærkede det yderligere.

På deres sidste dag i Marokko indviede kong Felipe et træningscenter for turister i selskab med kong Mohammed, mens dronning Letizia fulgte med prinsesse Lalla Salma for at besøge et center for kræftforskning med speciale i brystkræft.

Her havde den spanske dronning og den marokkanske prinsesse, der begge er dedikerede i kampen mod kræft, fornøjelsen af at møde nogle af de indlagte kræftpatienter.

Under besøget var Lalla Salma iklædt en iøjnefaldende, rød dragt, mens hendes spanske modstykke endnu engang var klædt i Felipe Varela. Felipe Varela var også hendes valg, da hun tidligere på dagen udviste respekt for den marokkanske konges forfædre, da hun sammen med kong Felipe besøgte afdøde kong Mohammed V’s mausoleum. Under dette besøg havde dronning Letizia et komplet, hvidt sæt på, som hun respektfuldt matchede med et hvidt skærf. I mausoleet måtte hun træde ud af sine højhælede sandaler, hvilket afslørede en flot, rød pedicure.

Mens det spanske par var der, hilste de på nogle lokale fans hjemmefra, der havde lavet skilte med teksten ”Velkommen til Rabat”.

Dronning Letizia og kong Felipe virkede meget glade for de royale fans’ engagement og gengældte deres varme gestus med et håndtryk og en hyggesnak.

Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com.

Læs mere om: