Dronning Letizia og kong Felipe ankommet til Gran Canaria
At dømme efter de store smil passede det kong Felipe og dronning Letizia strålende at være landet på ferieøen Gran Canaria, som er første stop på deres store rundrejse til forskellige regioner i Spanien. På La Canteras-stranden - omgivet af badegæster - tog kongeparret opstilling for fotograferne, hvorefter turen gik rundt i øens hovedby, Las Palmas
Kong Felipe hilste med albuen
. Resten af dagen var det dog svært at se kongeparrets smil, fordi de fulgte sundhedsmyndighedernes anbefalinger og bar masker under kontakten med de mange mennesker, der ønskede at hilse på kongen og dronningen. Der blev heller ikke givet håndtryk - men ikke mindst kong Felipe var flittig med sin "albuehilsen" til de mange fremmødte i gaderne. Der blev også tid til at spise lokale tapas, og kongen stoppede op for at signere en fodbold til en dreng blandt publikum.
- Hvor er her skønt! udbrød kongen på La Cantera-stranden, der strækker sig tre kilometer langs kysten ved Las Palmas. Senere på dagen fortsatte turen til en anden af De kanariske Øer, tenerife - og senere denne uge er det planen, at kongeparret fortsætter til De Balaeriske Øer - bl.a. Mallorca - og til Sevilla i Andalucien.
Rundrejsen er en indsats for at takke de mange, som har været involveret i kampen mod coronaen - de har krævet over 28.000 dødsfald i landet. Og for at bakke op om det lokale forretningsliv, der også har været hårdt ramt af krisen.