22. aug. 2023
Af Christinna Braun

Dronning Letizia og prinsesse Sofia gav fans en uforglemmelig oplevelse

Arkivfoto: Prinsesse Sofia og dronning Letizia. 
Arkivfoto: Prinsesse Sofia og dronning Letizia.
Foto: Ritzau Scanpix
Spaniens dronning Letizia var med sin yngste datter i Australien.

Det var en historisk dag i Australien, da Spaniens fodboldkvinder vandt 1-0 over England i en intens finale på Stadium Australia.

På tribunen stod Spaniens dronning Letizia, 50, med sin yngste datter, prinsesse Sofia, 16, og mor og datter heppede det bedste, de kunne, på de dygtige spillere.

Dronning Letizia kunne efter kampen overrække trofæet til de spanske fodboldspillere, som sammen med de kongelige jublede i vilden sky over resultatet.

Efter præmieoverrækkelsen og fotografering gik dronning Letizia med sin datter Sofia hen til nogle af de spanske fans, der også var mødt op på Stadium Australia for at heppe på kvinderne.

Her gav dronning Letizia hånd og luftkys til de mange fans, mens prinsesse Sofia også stillede op til selfies med nogle af de heldige fans. Udover den historiske fodboldkamp gik de spanske fans altså hjem med en uforglemmelig oplevelse med dronningen og prinsessen.

Se billederne i galleriet herunder.

Dronning Letizia og prinsesse Sofia jublede med de spanske verdensmestre i kvindefodbold

Læs mere om: