4. maj. 2023
Af Lene Skriver Bak

Dronning Letizia stjal billedet i rubinrød galladrøm fra luksusmærke

Dronning Letizia.
Dronning Letizia havde valgt en rubinrød gallakjole fra venezuelansk stjernedesigner til statsmiddag på kongeslottet i Madrid.

Dronning Letizia og kong Felipe afholdt onsdag aften statsmiddag til ære for Columbias præsident Gustavo Petro og hans hustru, Verónica Alcocer på kongeslottet i det centrale Marid.

Statsmiddagen var kulminationen på førstedagen af præsidenten og førstedamens statsbesøg i Spanien.

50-årige dronning Letizia havde valgt en rubinrød gallakjole med korte ærmer og volanter i taljen skabt af den venezuelanske stjernedesigner Caroline Herrera, der står bag luksusmærket i eget navn.

Til kjolen havde dronningen valgt det spanske blomsterdiadem, der består af tre fembladede diamantblomster, der er forbundet med en krans af diamantblade og løv, hvilket giver diademet et klassisk, tidløst udseende.

Dertil bar hun en sløjfeformet diamantbroche og diamantøreringe.

Se nærmere på dronningens rubinrøde look i galleriet øverst.

Læs mere om: