Dronning Letizia strålede i blonder og diamanter til gallamiddag
Der var masser af bling og flotte kjoler, da Spaniens kong Felipe og dronning Letizia holdt gallamiddag til ære for deres colombianske gæster, præsident Juan Manuel Santos og María Clemencia Rodríguez Múnera, i går aftes.
Især dronning Letizia strålede og smilede bredt under hele aftenen.
Da hun og kong Felipe bød det colombianske præsidentpar velkommen til Madrid i søndags, så hun også smuk og strålende ud i en cool frakke.
Dronning Letizia så fantastisk ud
Mandag aften var kongeparret så værter for gallamiddagen på Palacio Real de Madrid, og den spanske dronning så intet mindre end fantastisk ud.
Letizia var i en grå blondekjole fra Felipe Varela med tusindvis af små, glitrende krystaller, som hun også havde på til kong Willem-Alexander og dronning Maximas kroning i Holland i april 2013.
Dronning Letizia havde til kjolen et par grå højhælede på fra Magrit og en grå clutch.
Tiara fuldendte beklædningen
For at gennemføre gallalooket fuldt ud havde den smukke dronning taget sin yndlingstiara på — det spanske Mellerio Floral-tiara.
Dronning Letizia bruger ofte den flotte tiara til gallamiddage for præsidenter – hun bar det også, da hun og kong Felipe var værter for en gallamiddag til ære for Chiles præsident og hans kone, da de var på besøg i oktober sidste år.
Colombias præsident og hans kone slutter deres besøg i Spanien i dag, den 3. marts.
Denne artikel er lavet i samarbejde med royalista.com (link fjernet).