30. jul. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Letizia tager den aldrig af: Indgraveringen i kærlighedssmykket siger alt

Dronning Letizia. 
Dronning Letizia.
Foto: Antonio Gutiérrez/AP/Ritzau Scanpix
På sin venstre pegefinger bærer dronning Letizia en helt særlig ring.

Uanset om dronning Letizia er til fornemme fester eller vigtige møder, kan man se et særligt håndlavet smykke på hendes venstre pegefinger.

Dér har den såkaldte ”Amor che tutto move”-ring siddet siden 2023, og siden da har den sjældent forladt dronningens hånd.

Ringen er inspireret af den italienske forfatter Dante Alighieri, der døde i 1321, og så er der indgraveret et romantisk citat, der rammer lige i hjertekulen.

”Så længe jeg eksisterer, vil du være elsket,” står der skrevet i guldsmykket, som er kreeret af den italienske juveler Coreterno.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-30/25183345862114-3648x5472ma-%281%29.jpg
Dronning Letizias ring.
Foto: Antonio Gutiérrez/AP/Ritzau Scanpix
Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

På sin hjemmeside oplyser juveleren, at ringen er blevet udvalgt personligt af den spanske kongefamilie, og at virksomheden er meget beæreret over den store anerkendelse.

Historien melder intet om, hvorvidt det er dronning Letizia selv, der har valgt ringen, eller om det mon er en gave fra hendes mand, kong Felipe, eller døtre, prinsesse Leonor og prinsesse Sofía.

Dog står det lysende klart, at ringen er et symbol på kærlighed.

- Denne romantiske håndlavede ring hylder kærligheden som en ustoppelig kraft, der former selve essensen af ​​tilværelsen og afslører dens bemærkelsesværdige evne til at flytte bjerge og manifestere det exceptionelle, oplyser juveleren om smykket.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-30/25057404817990-2179x3268ma.jpg
Dronning Letizia.
Foto: José Oliva/AP/Ritzau Scanpix

Mere om: