25. nov. 2015
Af Juliane Olsen

Dronning Letizia var smart i smoking

Dronning Letizia
Dronning Letizia
AOP
Den spanske dronning Letizia gik Victoria Beckham i bedene ved at klæde sig i et sort smokingsæt.

Den 43-årige dronning Letizia bar tirsdag aften et skræddersyet Hugo Boss-smokingsæt ved en officiel begivenhed i Madrid.

Faktisk gjorde hun på den måde en anden berømt kvinde kunsten efter – designeren Victoria Beckham var nemlig lignende klædt ved årets British Fashion Awards aftenen før.

Dronning Letizia deltog i fejringen af den spanske gratisavis 20 Minutos’ 15-års jubilæum i selskab med kong Felipe, der var iført grå blazer og bukser og et blåt slips med hvide prikker.

Dronning Letizia stillede op til fotografering

Parret stillede op til fotografering i regeringsbygningen i Spanien – dronning Letizia i de vanlige høje hæle og med en lille clutch i hænderne.

Hendes smokingbukser sad tæt om anklerne, og under den sorte blazer med revers af satin bar dronningen en sort top.

https://imgix.billedbladet.dk/sortsmoking.jpg
AOP

Læs mere om: