7. aug. 2016
Af Dorte Quist
Dronning Letizias feriehygge på Mallorca
Foto: AOP
Kong Felipe og dronning Letizia samler en del af familien til hygge på ferieslottet på Mallorca.
Den spanske kongefamilien forsætter traditionen med at holde sommerferie på en af verdens bedste øer, Mallorca. Men kong Felipe har også været vant til hele sit liv at holde ferie med sine forældre, den tidligere kong Juan Carlos og dronning Sofia, på det smukke Marivent-slot på den eksklusive del af ferieøen. Og sædvanen tro stillede den spanske kongefamilie forleden op til sommerfotografering. Dronning Letizia og kong Felipe kom slentrende gennem haven med døtrene, prinsesse Leonor (i hvid kjole, red.) på 10 år og hendes lillesøster prinsesse Sofia på ni år. Tidligere på uge havde kongen måtte afbryde sin ferie på Mallorca og flyve til Madrid, for at mødes med premierministeren Mariano Rajoy og de andre partiledere på grund af et politisk dødvande i parlamentet. - Det er en usædvanlig tid, vi lever i, men vi er nødt til at vænne os til det, som sker, forklarede kongen til journalisterne, der spurgte til hans tur til Madrid. Tidligere på uge ankom også kongens forældre samt kongens ældre søster, prinsesse Elena og hendes to børn Froilán og Victoria. Familien tilbragte sammen en af sommeraftenerne med at spise middag på en restaurant i Palma.
Foto: AOP