2. nov. 2010
Af af Jan Bergman
Dronning Sofia fylder 72 år
Dronning Sofia af Spanien
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
I dag skal kong Juan Carlos være ekstra opmærksom på sin kone - hun har nemlig fødselsdag.
Spaniens evigt travle dronning Sofia kan i dag blive fejret af sin familie - dronningen fylder nemlig 72 år.
I sommeren 1961 mødte den unge Sofia prins Juan Carlos om bord på en luksusyacht, der sejlede rundt i det græske øhav.
Året efter, den 14. maj 1962, giftede prinsesse Sofia sig med den spanske prins Juan Carlos.
Han blev i 1969 udråbt som tronfølger af Spaniens diktator, Francisco Franco, og da Franco døde den 22. november 1975, blev Juan Carlos og Sofia Spaniens kongepar.
Det spanske kongepar har i dag tre voksne børn og otte børnebørn, som især Sofia har stor glæde af i dagligdagen, hvor hun nyder at tilbringe tiden sammen med de små kongelige.