8. jul. 2023
Af Majken Munk

En ny hverdag venter: Den spanske kongefamilie var samlet, før døtrene starter på nye kapitler

Prinsesse Leonor, kong Felipe, dronning Letizia og prinsesse Sofia
Prinsesse Leonor, kong Felipe, dronning Letizia og prinsesse Sofia
Kong Felipe og dronning Letizia havde begge deres døtre prinsesse Leonor og prinsesse Sofia ved deres sider.

Den spanske kongefamilie nød en begivenhedsrig dag på Hotel Camiral Caldes de Malavella.

Kong Felipe og dronning Letizia samt deres to døtre prinsesse Leonor, 17, og prinsesse Sofia, 16, deltog i et oplysende event. Det skriver Daily Mail.

Familien var samlet, før der venter begge de unge prinsesser noget af en anderledes hverdag.

De er alle engageret i organisationen the Princess of Girona Foundation, hvor kong Felipe sidder som formand på vegne af sin ældste datter prinsesse Leonor.

King Felipe, Queen Letizia, Princess Leonor and Princess Sofia of Spain at Hotel Camiral in Caldes de Malavella, on July 05, 2023, to attend meetings of the Advisory Board of the Foundation, a workshop-concert of the educational project AmplificARTE, the presentation of a study carried out with the KPMG consultancy on the occasion of the Princess of Girona Awards 2023 Photo by: Albert Nieboer/picture-alliance/dpa/AP Images
Kong Felipe omgivet af sine piger dronning Letizia, prinsesse Sofia (t.h.) og prinsesse Leonor (t.v.).
Foto: Albert Nieboer/picture-alliance/ Ritzau Scanpix

Undervejs overværede de en præsentation af et studie foretaget på vegne af organisationen, der har til formål at støtte unge i deres professionelle og personlige udvikling.

King Felipe, Queen Letizia, Princess Leonor and Princess Sofia of Spain at Hotel Camiral in Caldes de Malavella, on July 05, 2023, to attend the 2023 Princess of Girona Awards ceremony Photo by: Albert Nieboer/picture-alliance/dpa/AP Images
Om aftenen deltog kong Felipe, dronning Letizia, prinsesse Leonor og prinsesse Sofia i en ceremoni.
Foto: Albert Nieboer/picture-alliance/ Ritzau Scanpix

Familien nød en eftermiddag og aften sammen, for snart ændres deres hverdag.

Kong Felipe og dronning Letizia skal nemlig til at vænne sig til en hverdag uden at have deres børn hjemme.

Prinsesse Leonor, der fylder 18 år i slutningen af oktober, skal i august begynde på en ny uddannelse.

Hun skal lige som sin far gennemgå en treårig militæruddannelse.

Den yngste prinsesse Sofia skal også snart se ind i en ny hverdag.

Hun følger i sin storesøsters fodspor og begynder på UWC Atlantic College i Wales, hvor prinsesse Leonor netop er gået ud.

Prinsesse Sofia skal bo i Wales i de to år, som uddannelsen varer.

Læs mere om: