Onsdag, 19. oktober 2022 — af Lene Skriver Bak

Enkel elegance: Dronning Letizia begejstrer i rød gallakjole fra britisk stjernedesigner

Dronning Letizia var skøn at skue i rød gallakjole med kappeeffekt under sit og kong Felipes statsbesøg i Tyskland.

Dronning Letizia var bjergtagende smuk i sin rubinrøde kappekjole fra britiske Stella McCartney, da hun og kong Felipe deltog i gallamiddag hos deres tyske værter, forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og hans hustru, Elke Budenbender.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dronning Letizia strålede i gulvlange kjole med kappeeffekt, der faldt klædeligt om majestætens spinkle skikkelse.

Til kjolen bar dronningen ifølge modebloggen Royal Fashion Police guldsandaler fra Jimmy Choo og en matchende clutch fra Magrit.

Gallamiddagen var afslutningen på andendagen af dronning Letizia og kong Felipes tre dage lange statsbesøg i Tyskland og fandt sted i forbundspræsidentens imponerende embedsbolig Schloss Bellevue i Berlin.

Se nærmere på dronningens elegante look i galleriet øverst.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden