Et elegant team: Dronning Rania besøgte dronning Letizia

Spanske dronning Letizia havde besøg af sin smukke kollega fra Jordan, dronning Rania.  

Spanske dronning Letizia havde besøg af sin smukke kollega fra Jordan, dronning Rania.  

Foto: AOP
Dronning Rania og dronning Letizia imponerede med deres gennemførte stil under det jordanske kongepars statsbesøg i Spanien.

Det var to stilsikre dronninger, som fulgtes ad, da det jordanske kongepar var på statsbesøg i Spanien. 

Spaniens dronning Letizia, 43, og Jordans dronning Rania, 45, havde som altid styr på hver en detalje under det kongelige topmøde.

Da de sammen ankom til centret for molekylær biologi på Autonoma Universitetet i Madrid, havde de blandt andet valgt hver deres superflotte look.

Mens dronning Letizia så forretningschik ud i en klassisk, grå spadserdragt med fremhævet talje, lyste dronning Rania op i en romantisk, hvid silkebluse med tilhørende plisseret nederdel fra Proenza Schouler.

Kollegaer og venner 

Kong Felipe og dronning Letizia er udover at være kollegaer også gode venner med kong Abdullah og dronning Rania.

Under statsbesøget var det derfor helt naturligt, at der, ifølge magasinet HELLO, blev arrangeret en privat middag på El Pardo paladset i Madrid.

Da kong Felipe overtog tronen sidste år, var kong Abdullah og dronning Rania nogle af de første kongelige, som ønskede varmt tillykke. 

Dronning Letizia, dronning Rania
Foto: All Over

Dronning Letizia, dronning Rania

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden