Et flot kongepar: Felipe og Letizia strålede ved stor parade
En høj, rank konge - med et veltrimmet skæg, der efterhånden er blevet dinstingveret gråt. En konge, klædt i kridhvid flådeuniform - med medaljer og rødt ordensbånd. Og ikke mindst: Med en smuk dronning i knaldrød kjole ved sin side. Det lyder næsten som et eventyr - men det var i allerhøjeste grad virkeligt, da de spanske, væbnede styrker blev fejeret ved den årlige parade under overværelse af kong Felipe VI og dronning Letizia.
Kjole til 280 euro
Begivenheden går hvert år på skift mellem forskellige store spanske byer for at skabe bedre kontakt mellem befolkningen og de væbnede styrker. Og i går gjaldt det altså den smukke by Sevilla, der er hovedstad i landsdelen Andalucien, hvor titusindvis af spaniere havde taget opstilling for at få et glimt af deres unge kongepar. Og de blev ikke skuffede. Dronning Letizia havde valgt et florlet, men sofistikeret look fra mærket Cherubina, der også har hjemme i Sevilla. Kjolen hedder Suzie og kan købes på firmaets hjemmeside www.cherubina.com for 280 euro.