Helt nyt liv for de spanske prinsesser: Skilles ad for første gang
De to spanske prinsesser, tronfølgeren Leonor og lillesøster Sofía, har siden de var ganske små delt næsten alt i livet. Leonor er blevet 15 år - og Sofía er blot to år yngre. Derfor har de to naturligvis haft mange ting til fælles - også i deres roller som kongelige. I en lang periode gik de to prinsesser oven i købet næsten altid ens klædt. Det har dog ændret dig de seneste år, hvor de to piger har lagt vægt på i højere at signalere hver sin stil.
Nye veninder
Men nu er der for alvor opbrud på vej. Tronfølgeren, prinsesse Leonor, starter næste år i august på skolen "International Baccalaureate" på UWC Atlantic College i Wales. Og må derfor flytte fra både sine forældre og lillesøster hjemme i Madrid.
Der er næppe tvivl om, at det bliver en omvæltning for de to meget tætte søstre. Leonor vil få nye veninder og fortsætte sin udvikling mod en dag at skulle overtage Spaniens trone. Lillesøster Sofia skal fortsætte på sin skole i Madrid - og hun kan glæde sig over, at hun stadig er tæt på sine veninder, selv om storesøster er flyttet.
Men mon ikke der vil blive sendt mange sms'er og emails mellem Wales og Madrid fra august næste år.