Kong Felipe og dronning Letizia besøgte paven
Mandag rejste Spaniens nye kongepar, kong Felipe og dronning Letizia, til Italien på deres første oversøiske opgave sammen.
Her var det royale par inviteret til en privat audiens hos den argentinske pave Frans i Vatikanet i Rom, skriver Hello Magazine.
41-årige dronning Letizia så som altid yndefuld ud og var klædt i hvidt til sit møde med den katolske leder. Hun bar en nederdel og en jakke, som matchede farven på clutchen og perleøreringene.
Passende outfit
Dronningens outfit var valgt ud fra den officielle protokol i Vatikanet, der lyder på, at det er tilladt for kvindelige katolske monarker og hustruer til katolske monarker at være klædt i hvid, når man er til audiens hos paven.
Efter kongeparret havde brugt nogle timer i Vatikanet, fløj de tilbage til spanske Madrid.
Ud over Italien vil 46-årige kong Felipe og dronning Letizia også lægge vejen forbi Frankrig, Portugal og Morocco på officielle statsbesøg i de kommende uger.