Kong Felipe og dronning Letizia delte vigtig dag med deres døtre
Det var på alle måder en stor dag, da den spanske kongefamilie deltog i åbningen af det spanske parlament i Madrid.
Kong Felipe og dronning Letizia nød arrangementet i selskab med deres to yndige døtre, prinsesse Leonor, 11, og prinsesse Sofia, 9.
Kong Felipe tilbage i parlamentet
Det var første gang i lang tid, at kong Felipe igen befandt sig i parlamentet.
SE BILLEDERNE: Kong Felipe og dronning Letizia stråler af kærlighed
Sidste gang kong Felipe opholdt sig i den historiske bygning var, da han blev taget i ed som landets nye konge og svor troskab over for den spanske forfatning den 19. juni 2014.
Dronning Letizia bar favoritkjole
I dagens festlige anledning bar dronning Letizia en af sine petroleumsfarvede favoritkjoler af Felipe Varela.
Prinsesse Leonor og prinsesse Sofia havde begge fine flotte fletninger i håret og var flotte i klassiske kjoler og ballerinaer.