Kong Felipe og dronning Letizia overrasker med historisk besøg
Programmet er travlt og festligt under kong Felipe og dronning Letizias fire dage lange statsbesøg i det kommunistiske Cuba.
Et officielt besøg, der har vakt opsigt, idet det er første gang i 500 år, at medlemmer af den spanske kongefamilie er på statsbesøg i ø-staten i det nordlige Caribien.
Styrke båndet
Ifølge Daily Mail er Cuba en tidligere spansk koloni og i dag Spaniens tredje største handelspartner efter Kina og Venezuela.
Det spanske statsbesøg skal være med til at styrke båndet mellem Spanien og Cuba, mens det spanske kongepar samtidig er med til at fejre hovedstaden Havanas 500-års jubilæum.
Skrev historie
I marts 2019 skrev også prins Charles og hertuginde Camilla historie, da de som de første britiske kongelige besøgte Cuba på officiel vis.
Allerede få timer efter landingen var prinseparret på deres første opgave, da prins Charles lagde en krans ved et monument, der hædrer landets nationalhelt, poeten José Marti.