30. okt. 2012
Af af Malan Joensen

Kong Juan Carlos prøver at hjælpe den spanske økonomi

Kong Juan Carlos
Kong Juan Carlos
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den spanske konge Juan Carlosvar for nyligt på officielt besøg i Indien

I Spanien har økonomien og beskæftigelsen ikke haft særlig gode vilkår efter finanskrisens indtog, men det prøver kong Juan Carlos nu at gøre noget ved. I sidste uge var han derfor rejst til Indien for at gøre reklame for Spanien og landets erhvervsliv.

Det skriver hjemmesiden Royalforums.

Sammen med kongen var også fire ministre og en handelsdelegation, og hele følget blev onsdag budt velkommen i lufthavnen i Mumbai af den spanske ambassadør.

Efter at have været vært ved receptioner og frokoster for forskellige erhvervsfolk og ambassadører den følgende dag, rejste kong Juan Carlos videre til New Delhi, hvor han mødtes med den indiske præsident, Pranab Mukherjee, og den indiske premierminister, Manmohan Singh.

Selv om turen til Indien således var travl med masser af møder for at promovere Spanien, fik kong Juan Carlos dog også tid til at besøge Mahatma Gandhis grav, hvor kongen lagde en masse blomster, inden han og følget returnerede til Spanien om lørdagen.

Læs mere om: