
Læs også
Har lånt kongepars sommerparadis: Kong Felipe og dronning Letizia er rejst på privat ferie
Spanien kæmper lige nu mod skovbrande, der ifølge Reuters er de værste i 20 år.
Syv har mistet livet, tusindvis af beboere er blevet evakuerede, og Spaniens regering har udsendt 500 ekstra tropper fra militærets kriseberedskab til at kæmpe mod flammerne, der heftigt spreder sig.
Den alvorlige situation har gjort, at kong Felipe ifølge Vanitatis har afbrudt sin ferie i det græske for at returnere til Spanien, hvor han kan følge situationen tæt.
Søndag eftermiddag besøgte den spanske konge hovedkvarteret for den militære beredskabsenhed, fordi han ønskede at vise sin støtte til redningsfolkene og de lokale myndigheder, der arbejder i døgndrift for at holde flammerne i skak.