Kronprins Felipes kroningsdag fastsat
Efter et par dages spekulationer om hvor hurtigt Prins Felipe ville overtage den spanske trone fra sin far, kong Juan Carlos, er datoen nu endeligt på plads. Det bliver den 19. juni.
Ceremonien vil finde sted i den spanske kongres, hvis lovændringen bliver vedtaget i regeringen i den kommende uge.
Som vi skrev i går, findes der ingen eksisterende lov til at varetage den præcise procedure i tilfælde af en abdikation, men spanske lovgivere har på rekordtid skabt en, der vil blive sat til afstemning næste onsdag. Det forventes, at alle større partier, med undtagelse af baskerpartiet, vil stemme for.
Der er på nuværende tidspunkt ingen planer for de fremtidige titler og lovmæssige situation for kong Juan Carlos og dronning Sofia – prinsesse Letizia vil nu have privilegiet ”aforada” i stedet for Sofia, hvilket betyder at hun kun kan dømmes ved Højesteret.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Royalista.com (link fjernet)