
Må aflyse statsbesøg: Hastet på hospitalet

Den 11. til den 13. december skulle Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa have været på statsbesøg i Spanien med kong Felipe og dronning Letizia som værter.
Ifølge Vanitatis er det nu aflyst, da den 76-årige præsident akut er blevet opereret.

Ifølge flere portugiske medier er præsidenten blevet hastet til São João Hospital i Porto, hvor han er blevet opereret for inkarcereret brok.
Det forlyder, at operationen er gået efter planen, og at præsidenten udskrives i dag, onsdag.
Dog skal præsidenten bruge to uger til at komme sig, og derfor aflyses statsbesøget i Spanien.
Det er bestemt ikke første gang i år, at det spanske kongepars statsbesøgplaner bliver forpurret.
I maj måtte Omans sultan udskyde sit statsbesøg, da hans svigermor døde kort før et planlagt statbesøg i Spanien.
Statsbesøget fandt i stedet sted her i november.
