Oprør i Spanien: Grimt angreb på kongen
I Spanien og især i Barcelona er der i disse dage decideret oprør mod etablissementet og myndighederne, efter at den kendte spanske rapper og samfundskritiker Pablo Hasél er blevet anholdt og sat i fængsel.
Hård kritik af Juan Carlos
Pablo Hasél er blandt andet gået hårdt til kongehuset og kong Felipes far, den tidligere kong Juan Carlos, som han kalder for en ”mafiaboss” og samtidig stempler som en alkoholiseret tyran.
Hasél er kendt som markant figur på den politiske venstrefløj, og han bruger i sine tekster et meget kontant sprog, men da der er ytringsfrihed i Spanien, mener Pablos Haséls følgere og fans, at han er i sin ret til at sige og rappe det, han vil.
Angreb på kongehuset
Det er i en af sine rap-tekster, at Pablo sammenligner Juan Carlos, der de senere år har været indblandet i flere skandalesager, med en kriminel mafiaboss.
Stjerner støtter fængslet
Hasél skal sidde ni måneder i fængsel, men spørgsmålet er, om han kommer ud før tid, for han bakkes op af mange store spanske kulturpersonligheder som for eksempel Hollywood-stjernen Javier Bardem og filminstruktøren Pedro Almodovar.