26. mar. 2021
Af Marianne Singer

På statsbesøg: Det spanske kongepar modtaget med pomp og pragt

Kong Felipe og dronning Letizia.
Kong Felipe og dronning Letizia.
Foto: Mega
Torsdag ankom kong Felipe og dronning Letizia til Andorra, hvor de skal på et to dage langt statsbesøg.

Torsdag blev kong Felipe og dronning Letizia modtaget med pomp og pragt, da de påbegyndte deres to dage lange statsbesøg i Andorra.

https://imgix.billedbladet.dk/mega742135_009_1.jpg
Det spanske kongepar blev modtaget af repræsentanter fra Andorras regering ved Casa de la Vall. Dronning Letizia var elegant i en rød kjole fra Massimo Dutti.
Foto: Mega

Det er kongeparrets første statsbesøg under pandemien.

Stor middag

Efter flere officielle møder med landets repræsentanter var det om aftenen tid til en officiel middag på Andorra Park Hotel.

Her så dronning Letizia smuk og festlig ud i en corsagetop prydet med fjer og et par enkle sorte bukser, der, ifølge Newmyroyals, er fra The 2nd Skin Co.

https://imgix.billedbladet.dk/20210326-002447-5-1920x2879we.jpg
Kongeparret til officel middag i Andorra.
Foto: Ritzau Scanpix

Ledsagtet af minister

Statsbesøget kommer til at have fokus på uddannelse og kultur, samtidig med, at kongeparret kommer til at møde politikere og forskellige fremtrædende repræsentanter fra samfundet.

Under besøget i Andorra, der ligger mellem Frankrig og Spanien i den østlige del af bjergkæden Pyrenæerne, bliver de ledsaget af den spanske udenrigsminister Arancha González Laya.

Første statsbesøg

Det er Spaniens første statsbesøg i Andorra, der bliver ledet i fælleskab af biskoppen af Urgell og den franske præsident.

Besøget finder sted op til Andorra formandskab for den Ibero-American Summit of Heads of State and Government i april, som kong Felipe også deltager i.

Den årlige konference samler statsoverhoveder fra spansk- og portugisisk-talende nationer i Europa og USA.

Arbejdsrejser tilladt

Rejser mellem Spanien og Andorra er for tiden lovlige, hvis de er arbejdsrelateret.

I det danske kongehus var kronprins Frederik senest på officiel rejse, da han i begyndelsen af marts 2020 besøgte Zaatari-flygtningelejren i Jordan som protektor for Red Barnet.

Læs mere om: