31. okt. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Leonor fylder 10 år og får stadig jorden til at skælve

Prinsesse Leonor kan i dag fejre 10 års fødseldag. Igennem årene er hun blandt andet blevet kendt som "Det lille jordskælv", fordi der er krudt i hende.
Prinsesse Leonor kan i dag fejre 10 års fødseldag. Igennem årene er hun blandt andet blevet kendt som "Det lille jordskælv", fordi der er krudt i hende.
All Over Press
Spaniens prinsesse Leonor, som populært er blevet kaldt El Terremoto eller "jordskælvet" og i årenes løb har smeltet folkets hjerter, fylder rundt. Ligesom Danmarks prins Christian er Leonor nu 10 år gammel.

Den kønne, spanske prinsesse Leonor fylder 10 år i dag den 31. oktober, og det bliver fejret helt privat i royalt regi. Leonor er populær både privat og blandt folket. Hun er for længst blevet kendt i medierne som ”El Terremoto”, som betyder jordskælv. Hun kan simpelthen få jorden til at skælve med sin sødme.

Fik ny titel

Leonor er nummer 1 i den spanske trones arvefølge og den yngste i Europa. Den position fik hun, da hendes bedstefar, kong Juan Carlos, abdicerede den 19. juni 2014 og overlod tronen til Felipe 6. Samtidig fik hun titlen prinsesse af Asturien. Fødselaren bor til daglig med sine forældre og sin to år yngre søster, Sofia, på Zarzuela-slottet i Madrid.

Fars pige

Søsteren Sofia og Leonor er faktisk på mange måder som to dråber vand med deres matchende outfits og samme frisure. Den 10-årige prinsesse er specielt populær hos sin far og bliver kaldt ”fars pige” da kong Felipe og Leonor har et helt specielt bånd.

Glad for fodbold og ballet

Der er krudt i den kommende dronning, som er blot 16 dage yngre end Danmarks lille tronfølger prins Christian, der jo fyldte 10 den 15.oktober, og hun er både glad for fodbold og ballet. Desuden nyder leonor at gå i Zoologisk Have med forældrene Felipe og Letizia samt søster Sofia.

https://imgix.billedbladet.dk/15.20329686.jpg
Hele familien er sandsynligvis samlet til 10 års fødselsdagen.

Læs mere om: