10. aug. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Prinsesse Sofía fyldte 18 år i foråret: Snart bliver hendes hverdag helt anderledes

Prinsesse Sofía. 
Prinsesse Sofía.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Spaniens prinsesse Sofía flytter til udlandet i september, hvor hun skal studere.

Nu er der ikke længe til, at spanske prinsesse Sofía tager hul på et nyt og spændende kapitel.

Prinsessen fyldte 18 år i foråret og snart begynder hun på Forward College, hvor hun skal læse en bachelor i statskundskab og internationale relationer.

Uddannelsen er noget helt særligt, fordi kong Felipe og dronning Letizias yngste datter skal studere i tre forskellige udenlandske storbyer.

Prinsesse Sofía og hendes kommende medstuderende starter i Lissabon. Året efter flytter de til Paris og til sidst skal de bo og studere i Berlin.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Det er dog ikke helt uvant for hende at bo uden for Spaniens grænser. I maj dimitterede prinsesse Sofía fra sine International Baccalaureate-studier ved UWC Atlantic College i Wales.

Men snart står hun over for helt nye udfordringer, og mon ikke hun glæder sig til opstarten.

Ifølge universitetets hjemmeside begynder skoleåret i midten af september, hvor de studerende har et introforløb, der varer 14 dage.

Universitetet skriver desuden, at uddannelsen koster 138.000 danske kroner pr. skoleår. Ifølge det spanske medie Chance er det kong Felipe og dronning Letizia, der betaler for datterens uddannelse.

Mere om: