
Samlet i Madrid: Prinser og prinsesser sammen til begravelse

Den græskortodokse katedral Santos Andrés y Demetrio i Madrid dannede lørdag rammen om prinsesse Irenes begravelsesceremoni.
Prinsessen døde den 15. januar, 83 år gammel.
Prinsesse Irene, som er datter af kong Paul af Grækenland og dronning Frederikke, flyttede til Spanien i 80’erne, og derfor holdes der en ceremoni i Madrid.
Med til ceremonien var bl.a. prinsessens søster, Spaniens tidligere dronning Sofia, og flere familiemedlemmer: Heriblandt Spaniens kong Felipe (nevø til prinsesse Irene), dronning Letizia, tronfølgeren prinsesse Leonor, prinsesse Sofia samt dronning Sofias to døtre, prinsesse Elena og prinsesse Cristina og deres børn.
Derudover deltog også dronning Anne-Maries ældste datter, Alexia de Grece, og prins Kyril og prins Konstantin fra Bulgarien.


Flere kongelige har meldt deres ankomst, når prinsesse Irene begraves fra Mitropolis-katedralen i Athen på mandag den 19. januar.
Efter begravelsen bliver hun stedt til hvile ved det kongelige familiegravsted ved slottet Tatoi nord for Athen.

