29. sep. 2025
Af Lærke Valentin

Sikke et kongeligt træf: Kong Felipe og dronning Letizia besøger andet kongepar

De to kongepar skal mødes til oktober.
De to kongepar skal mødes til oktober.
Foto: Óscar Ortiz og Benoit Doppagne / AFP / Ritzau Scanpix
Annonce
Den spanske konge og dronning skal på tur i Europa, og her bliver de modtaget på meget fornem vis af landets kongepar.

I næste uge går det løs.

Den 7. oktober rejser kong Felipe og dronning Letizia til Belgien, hvor de skal overvære den internationale kunstfestival EUROPALIA.

Kunstfestivalen har hovedsæde i Belgien, men har også grene til flere nabolande.

Hvert år har festivalen et nyt tema, som fokuserer på et europæisk land - og i år er det altså Spaniens tur.

Abonnement på BILLED-BLADET

Derfor skal det spanske kongepar selvfølgelig også forbi.

Kong Felipe og dronning Letizia vil meget fornemt blive taget imod af kong Philippe og dronning Mathilde, når de lander i Belgien. Herefter vil de være inviteret til audiens og frokost på Bruxelles-paladset.

Om eftermiddagen vil de to kongepar sammen tage til kunstfestivalen, hvor den belgiske konge og dronning indvier festivalen i Palais des Beaux-Arts i Bruxelles sammen med det spanske kongepar.

Annonce

Sammen vil de besøge udstillingen "Luz y sombra. Goya og spansk realisme" samt deltage i festivalens åbningsceremoni, hvor de alle fire er hovedpersoner.

Festivalen finder sted mellem den 8. oktober 2025 og 1. februar 2026.

Mere om: