15. jan. 2013
Af af Lisbeth Grube

Spaniens konge igen kædet sammen med elskerinde

Kong Juan Carlos
Kong Juan Carlos
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
En lækket e-mail bekræfter angiveligt forholdet til den påståede elskerinde, Corinna Sayn-Wittgenstein.

Den skandaleplagede spanske konge, Juan Carlos, som netop har rundet de 75 år, er nok en gang kommet i massivt mediestormvejr. Nu er det svigersønnens tidligere forretningspartner, som truer med at frigive en række e-mails, der kan bringe kongefamilien i knæ. Det skriver avisen Daily Telegraph.

Kongens svigersøn Inaki Urdangarin er anklaget for underslæb i millionklassen, og hans tidligere forretningspartner kræver garanti mod fængselsstraf - ellers vil han offentliggøre 200 e-mails, som angiveligt vil gøre en ende på monarkiet i Spanien.

Den første af de mange e-mails er allerede lækket, og ifølge avisen bekræfter den langt hen ad vejen, at kong Juan Carlos har haft et forhold til den påståede elskerinde, Corinna Sayn-Wittgenstein.

Læs mere om: