
Spansk og spændende: Dronning Letizia i farverigt sommerdress

Der var noget ubestrideligt spansk, næsten Flamenco-inspireret, over dronning Letizia, da hun sammen med sin mand, kong Felipe, og svigermor, dronning Sofia, var værter ved en reception på Almudaina-paladset for lokale honoratiores på ferieøen Mallorca.
Solbrun og smart
Dronning Letizia havde valgt en skarpt orange overdel uden ærmer, så man kunne se hendes flotte, let trænede og solbrændte arme - men med en høj udskæring i halsen, som gjorde blusen tilpas lukket til en kongelig reception. Til den farvestrålende overdel havde dronning Letizia valgt en elegant nederdel i mørkeblåt med blomsterprint og let vidde i det varme vejr, der også har ramt Mallorca.

Looket blev fuldendt af et par åbne sko med høje hæle.



