24. apr. 2020
Af Niels Burgos

Talte til deres land: Stærke ord fra de to spanske prinsesser

Kronprinsesse Leonor og prinsesesse Sofía læser op fra "Don Quixote"
Kronprinsesse Leonor og prinsesesse Sofía læser op fra "Don Quixote"
Foto: Mega
Kong Felipe og dronning Letizias to unge døtre holdt i fællesskab en flot tale til Spaniens unge

Store dele af Spanien så med, da kronprinsesse Leonor og hendes lillesøster, prinsesse Sofía, torsdag den 23. april holdt en usædvaling tale til deres land. Med få, smukke ord sendte de en opmuntrende og kærlig hilsen til deres landsmænd - ikke mindst den yngre del - i denne svære coronatid, der har ramt landet så ufatteligt hårdt.

Vi sender jer et kram

Her er, hvad de to søstre sagde på skift:

"Hej! Som millioner af andre børn har vi nu haft mere end en måned uden at kunne komme i skole - mens vi på grund af denne pandemi forsøger at komme videre med vores liv så godt, vi kan. Man behøver ikke være voksen for at kunne indse de store problemer, vi slås med i Spanien og i andre lande. Mange børn har mistet deres bedsteforældre og ældre de kender - og de har de rigtigt dårligt. Og derfor ønsker vi også at sende taknemmelighed til alle de personer, som støtter og plejer andre på så mange måder. I er alle vigtige.Tak. Vi sender jer et kram med al vores kærlighed. Forhåbentlig vil alt dette snart være slut.".

Talen foregik over internettet - et par timer efter kronprinsesse Leonor og prinsesse Sofía i anledningen af Bogens Dag havde læst et kapital op fra den spanske klassiker "Don Quixote".

Hvis du vil se og høre Sofía og Leonors tale, kan du klikke her

Læs mere om: